I den seneste tid er der iværksat et massivt kampagne og pressedækning for asylbørnes trivsel, hvoraf medierne bestræber sig på en holdningsændring i befolkningen – altså medierne spiller på det følelsesmæssige.

Hvis den enkelte kender til Kants personlighedsprincip, vil I opdage, hvad det er han siger: Jeg må ikke handle med andre som middel alene, kun som mål i sig selv. Det vil sige at den etiske handling aldrig må bruge et andet menneske instrumentelt.

Hvad er det forældrene i asylcentrene gør? Forældrene anvender børnene, som instrument for at opnå et mål. Det sælger, der skabes fokusering og empati i befolkningen og asylanterne opnår en gevinst

Jeg finder det ret betænkeligt, at såsnart asylansøgerne opnår flygtningestatus, sender de efterfølgende børnene på opdragelse i hjemlandet, hvormed de kan blive rettroende muslimer med det resultat at de lærer at foragte det land og dets oprindelige befolkning, som har givet dem asylophold og husly. I lykkeposen opnår vi tilmed hårdhændende kriminalitet blandt unge indvandrere og unge af flygtningeforældre.

Men det kan politikerne naturligvis sidde overhørig med, idet deres målsætning er, at skabe mest mulig kaos og kultursammenstød i retssamfundet. Det er dén pris Europas befolkning må betale; nemlig at omfavne globaliseringen og dens medfølgende multikulturalisme

Er det Søren Pind, der refereres til? Spøg til side. Det er svært at være uenig i udsagnet, når det formuleres på et absolut niveau.

Sværere bliver det, når vi kommer ned i den mudrede, komplekse hverdagsverden, hvor de fleste af os lever vores daglige liv. Er vores retssystem f.eks. ikke et udtryk for, at folk der anser sig for mere indsigtsfulde (dommere, nævninge) påtvinger andre (udøvere af kriminelle handlinger) deres “højere” sandhed? Eksemplerne er legio fra børneopdragelse til psykiatrien. Fremfor pr. definition at afvise enhver magtanvendelse baseret på (højere) indsigt, må vi være på vagt over for magtmisbrug fra dem som tror at vide bedre – uden egentlig at gøre det.

Adskillige af tidens superliberalister kandiderer til sidstnævnte titel. Håber, at mere besindige liberale, som dig Bertel, formår at holde dem i ave.

Og så er jeg da enig i, at det er en fordel ved den kristne Gud, at det er en usynlig guddom. Det gør det vanskeligere for fundamentalister af enhver afskygning at tage Vorherre til indtægt.

Ærlig talt, Bertel. Jeg kan ikke se, hvordan det stemmer overens med folkeoplysningsånden, at tale for betalingsuddannelser. At du så ser dig nødsaget til at tale usandt herom, vider om, at du ved, hvor langt dette forslag er fra den almindelige danskers ønsker.

Ærlig talt, Bertel. Jeg kan ikke se, hvordan det stemmer overens med folkeoplysningsånden, at tale for betalingsuddannelser. At du så ser dig nødsaget til at tale usandt herom, vider om, at du ved, hvor langt dette forslag er fra den almindelige danskers ønsker.

Du sværger jo ved gud!

Citat:
“Staten generer jo ikke kirken på nogen som helst måde. Den administrerer og løser konflikter. – Og kirken blander sig ikke i politik som institution.”

Kirken må ganske rigtigt ikke blande sig i politik, men det undrer mig, at kirkeministeriet på folkekirkens vegne må undtage folkekirken og hermed de præstelige erhverv fra vores diskriminationslov, hvilket fremgår af nedenstående uddrag:

»Bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger.

I medfør af § 11, stk. 1, i lov nr. 161 af 12. april 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder m.v. fastsættes:

§ 1. Præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.

§ 2. Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kirkeministeriet, den 10. juli 1978

Jørgen Peder Hansen

/Niels Holm kontorchef«

Den 11 april 2005 lagde Kristelig-daglad.dk en artikel ud med følgende overskrift: Folkekirken er undtaget for ligestilling:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/80168:Kirke—tro–Folkekirken-er-undtaget-for-ligestilling

Det betyder kort fortalt, at folkekirken gerne må diskriminere de ansatte. På den måde kan et menighedsråd undgå at ansætte kvindelige præster, de kan finde belæg for, at det er okay ikke at give en kvindelig præst hånden, og endelig kan de undlade at dele prædikestol med hende.

Er det politisk og etisk forsvarligt, at en lov om ligestilling ikke gælder alle landets borgere, fordi der tages hensyn til trosspørgsmål vedr. Bibelens forhold til kvindelige præster?

Hvordan ser du, Bertel Haarder, på denne bekendtgørelse, der f.eks. undtager kvindelige præster fra en for længe siden indsat værdi i vores demokratiske samfund, nemlig ligestilling?

Så længe denne bekendtgørelse eksisterer, accepterer vi, at det er lovligt – grundet i trosspørgsmål – at diskriminere kvindelige præster i dette Herrensår 2007!

Venlig hilsen
Anne Hanson,
BA Nordisk Sprog og Litteratur og stud.theol.

At staten ikke genere kirken på nogen måde er sandelig heller ikke rigtigt. Kun med de mest forbenede briller for øjnene kan man overse hvordan staten igennem 150 år har knægtet kirkens selvbestemmelse. Danske Kirkers Råd er på trapperne med en rapport om frikirkernes forhold og du kender sikker den spændende bog “Nedlæg Folkekirken” som et par dygtige teologer udgav for få år siden.

Venligst

Ole Birch
Metodistpræst