Den voldsomme debat om asylbørn kører konsekvent med forkerte formuleringer, der antyder, at familier er spærret inde, og at de ikke kan rejse hjem, selv om de er afvist. Her er nogle af de mest oversete facts:
Alle, der ikke kan rejse hjem, får opholdstilladelse og dermed ret til at bo og arbejde ude i samfundet, hvis de i 18 måneder har samarbejdet om hjemsendelsen.
De behøver ikke bo på centrene, og børnene kan komme i almindelige skoler efter aftale med kommunen som f.eks. i Brovst.
Ingen bliver “fanget” af, at forholdene i hjemlandet forværres. I sådanne tilfælde kan sagen genoptages. Det siger konventionerne. Det er årsagen til, at man kan klage og klage og derved udsætte den endelige afgørelse.
Problemet er, at hvis man derved kan opnå opholdstilladelse af hensyn til børnene, så er der skabt en hovedvej til asyl i Danmark, som hurtigt vil rygtes blandt de menneskesmuglere. De er de sande skurke i de tragiske flygtningesager. Kun ca. 10% af alle asylansøgere i Europa får asyl. Resten er ofre for menneskesmuglernes kyniske bedrag.
Derfor vil regeringen som hovedregel ikke give opholdstilladelse til dem, der af Flygtningenævnet vurderes til ikke at være forfulgte, men vi har med 37 mio. kr. forbedret boligforholdene for de 150 familier, som nu også får lov at få den offentlige hjælp med sig ud af centrene.
Bertel Haarder
Arkiv for november, 2007
Afviste asylsøgere
onsdag, november 7th, 2007Min politik og kristendom
tirsdag, november 6th, 2007Selvfølgelig er der en forbindelse mellem kristendom og politik. Men forbindelsen har siden reformationen gået gennem den enkelte og ikke gennem kirkeinstitutionen eller præstestanden. Det er altså den enkelte, der skal omsætte kristendommen til politik.
Når Kaj Munk talte politik i kirken under krigen, trådte han ned på kirkegulvet for ikke at tage Gud og kristendommen til indtægt for sine skarpe synspunkter. Det kunne nogen lære noget af i dag.
Kristendommen er en del af min livsanskuelse, der ser mennesket som en forunderlig blanding af ondt og godt. Det onde er altid en mulighed. Vi er alle syndere, og Gud er skjult for os. Derfor må vi aldrig overgive os til altomfattende ideologier og religioner, der vil tage ansvaret fra os og fortælle os, hvad der er ondt og godt. Og derfor må vi aldrig give nogen for megen magt over andre.
Vi står alene over for Gud med ansvaret for vore politiske synspunkter og handlinger. Vi kan ikke begrunde dem med bibelen eller trosartikler. Vi må tage ansvaret og støtte os til samvittigheden vel vidende, at vi er ufuldkomne syndere, der har svært ved at se ud over vor egen næsetip. – De farligste er dem, der tror sig i pagt med en højere sandhed, som de har ret til at påtvinge andre.